Dokument-lineal
På venstre og øverste kant af et dokumentvindue, vil du altid se
en dokument-lineal, som viser de rigtige mål på dit dokument, i den
valgte målestok for den øjeblikkelige side.
Brug musen til at trække hjælpelinjer fra dokument-linealerne og
placere dem i dit dokument, eller på dit skrivebord. Hvis du placerer
en hjælpelinje og slipper museknappen over dokumentet, vil linjen kun
blive tegnet i dokumentet. Hvis du slipper den udenfor dokumentet vil
linjen også blive tegnet på dit skrivebord.
Bemærk: Grundlæggende, kan du
trække vandrette hjælpelinjer fra den vandrette lineal og lodrette
hjælpelinjer fra den lodrette lineal. Hvis du ønsker at trække en
lodret hjælpelinje fra den vandrette lineal, så hold [Option] tasten
nede før du klikker på linealen. Det samme gør sig gældende hvis
du vil trække en vandret hjælpelinje fra den lodrette lineal.
Bemærk: Hvis du placerer
hjælpelinjer på mastersider og slår deres magnetisme til, vil de
kun være magnetiske på mastersider. Tilsvarende, er hjælpelinjer
på layoutsider kun magnetiske på disse.
Ophavsret © invers Software & DSD.net (Home)
sidst opdateret den 12 April 2018