Dette er sandt – en bog kan ikke klare sig uden skrifttyper. Men hvilken skrift til hvad? Dette er meget ofte et stort spørgsmål.
Du har måske allerede hørt at bøger altid bør sættes med serif skrifter. Hvis du også kan forklare hvad en serif skrift er, er du allerede på et niveau over begynder (bortset fra at reglen om altid at bruge serif skrifter som vi nævnte før, ikke nødvendigvis altid er sand).
Vi vil gerne introducere forskellige begreber vedrørende emnet skrifter nu. Så kan lettere tale om skrifter herefter.
Hvis din chef eller udgiver giver anvisninger om skrifttype og
størrelse, så læn dig tilbage og følg disse instruktioner
tillidsfuldt. Hvis ikke, så skulle du måske stoppe med at tænke
over skrifttyper til din bog nu. Beslut om du vil anvende en serif
eller en sans-serif skrift til brødteksten. Prøv at se i bøger som
du har læst, og som du fandt behag i. Her menes der med behag
at du måske har læst bøgerne i et stræk og har nydt indholdet med
dine øjne uden nogen tanker på hvilke skrifttyper der blev anvendt.
Disse bøger har valg perfekte skrifttyper i perfekte størrelser.
Hovedopgaven for skrifter i en bog er at viderebringe indholdet.
Det er ikke en bogs skrifters opgave at stjæle billedet fra indholdet. Skriftens udseende, størrelse, skriftområdet, sideformatet, papiret o.s.v. – alle disse faktorer bør kun tjene til understøtte indholdet og derudover opholde sig diskret i baggrunden ligesom en perfekt tjener.
Brødtekstens skrift bør have en god grå tone. Dette betyder at en fuld side tekst bør vise et jævnt gråt område uden forstyrrende huller eller pletter, når du har udskrevet det, og betragter det holdt på hovedet med strakte arme. Det er ikke ment som en vittighed, men det er faktisk den bedste måde at bedømme brødtekstens skrift på. Hvis nødvendigt, vil du opdage at den samme skrift viser en klar forskel i læseligheden når du anvender forskellige linjeafstande.
Da vi ikke ønsker at se dig alt for splittet over valgmulighederne, foreslår vi nogle skrifttyper for vores videre arbejde på vej til en færdig bog.
Standard. Dobbeltklik på navnet. Du vil nu se tekst-typografi parameter dialogen. Tilpas nu indstillingerne så navnet er
Brødtekst 9, skrifttypen
Baskerville Regulari 9 pt. Brug ikke nogen af de andre tilbudte muligheder.
Dupliker tekst-typografii funktionsmenuen og omdøb kopien til
Brødtekst 9 Italic. Den eneste parameterændring i denne teksttypografi er at ændre skrifttypen fra
Regulartil
Italic. Det er alt!
Kapitel 1. Vælg skrifttypen
Lucida Grande Boldog indstil skriftstørrelsen til 13 pt.
Kapitel 1.1respektivt
Kapitel 1.1.1. Indstil deres størrelse fra 13 pt til 11 pt resp. 9 pt.
Nu har du forberedt de grundlæggende anvendte skrifter som
teksttypografier i din bog: for brødtekst (Brødtekst 9
), for
fremhævelser i brødteksten (Brødtekst 9 Italic
) så vel som
for tre forskellige kapitelniveauer (Kapitel 1
, Kapitel
1.1
og Kapitel 1.1.1
). Hvis din bog anvender flere end
disse tre kapitelniveauer (kapitel, underkapitel, underunderkapitel,
.....), så tilføj en ekstre teksttypografi Kapitel 1.1.1.1
og
overvej hvordan du vil designe denne typografi.
Bemærk: En anden lille bemærkning angående
fremhævelser i brødtekst: Nu til dags er det blevet meget populært
(måske p.g.a. internettet) at fremhæve enkelte ord i en tekst ved at
trykke dem i fed
. I en bogs lange tekst vil fede, og selv
halv-fede teksttypografier forstyrre bogens grå tone. Derfor er det
meget mere æstetisk at fremhæve enkelte ord i kursiv selv om
du måske ikke ved første øjekast synes at det fremstår tydeligt
nok. Stol på læserens øjne. Han/hun som læser din bog side for
side, time efter time, vil genkende enkelte ord i kursiv og –
uden at blive forstyrret i læsningen – notere sig den højere
betydning af disse ord. Mere er ikke mere her. Brug fremhævelser
diskret og sparsomt. Undgå tredobbelte citationstegn, understregning,
farve og andre afvigelser som kun udtrykker din egen usikkerhed i
forbindelse med håndteringen af din egen tekst. Lad din tekst tale
for sig selv. Dine læsere vil påskønne det.